Lav et smukt uderum med Queen® Outdoor

Sommeren kalder på smukke, farverige blomster. Men vidste du, at du også kan nyde vores kalanchoe udendørs? Med Queen® Outdoor kan du forvandle din terrasse, have eller altan til et skønt uderum, der indbyder til mange hyggelige timer. De passer perfekt til både havebede, krukker og blomsterkasser. 

Queen® Outdoor er særlige kalanchoesorter til udendørs brug, som gør det utroligt nemt at have et smukt og frodigt uderum, der holder hele sommeren. Outdoor-serien består af de flotteste, farverige sommerblomster, der kræver minimal pleje. Du kan derfor bruge din havetid på afslapning og hygge i stedet. 

Guide til sammenplantning

Vil du plante dine Outdoor kalanchoe sammen, og er du i tvivl om pottestørrelsen? Så har vi lavet en lille guide til dig, som du kan gå ud fra, når du planter vores normale 10,5 cm potteplanter sammen. 

Antallet af blomster afhænger af krukkens form og størrelse. Derudover anbefales det, at blomsterne plantes tæt sammen, da de ikke breder sig. Dette gælder kun for vores Outdoor kalanchoe og ikke sukkulenter. Sukkulenterne vokser sig større over tid.

Du kan roligt tage på sommerferie

Når sommerferien står for døren, betyder det ofte tid væk hjemmefra. Med vores Outdoor kalanchoe kan du uden problemer udforske det danske ferieland eller tage et smut sydpå og stadig komme hjem til smukke, blomstrende krukker og bede. Vores udendørsblomster står smukt hele sommeren og kan sagtens klare let udtørring mellem vandingerne. Nogle af de unikke egenskaber ved vores Outdoor blomster er netop, at de er ekstra hårdføre, næsten ikke skal passes og kun skal vandes sparsomt. 

Tåler alle variationer af det danske sommervejr

Du kan placere dine Queen® Outdoor alle steder i dit uderum, da de tåler alle variationer af det danske sommervejr – både sol, skygge, regnvejr og vind. Som noget helt unikt, behøver du ikke bruge tid på at passe og vande dem ofte, da den danske sommerregn ofte vil klare arbejdet for dig. Hvis du oplever, at enkelte blomster visner på grund af sommervarmen, så nip dem ikke af - lad dem endelig sidde. Så vil du opleve, hvordan de blomstrer op igen og igen hen over sommeren.

Giv liv til dit uderum med vores Outdoor sukkulenter

Planter i haven og på terrassen behøver ikke kun at være frodige bede og store, blomstrende krukker. Små, fine potteplanter kan også sprede liv og farve til dit uderum. Vores Outdoor-serie består ikke kun af smukke blomster, men også enkle og skulpturelle sukkulenter. Vores sukkulenter er ekstra hårdføre og tåler derfor sommervarmen udenfor. Ligesom vores kalanchoe kan de både bruges enkeltvis eller til fine sammenplantninger.